Sådan undgår du skægkræ og sølvfisk.
Skægkræ og sølvfisk er ikke et sundhedsskadeligt insekt, men de kan være meget ulækre og ubehagelige at have i sin bolig.
Hvad er skægkræ?
Det lille insekt skægkræ (Ctenolepisma longicaudata) er en slægtning til den velkendte sølvfisk, vi ofte ser pile rundt på badeværelsesgulvet og andre fugtige steder i boligen. Men skægkræ er anderledes – og de kan gøre større skade. Skægkræ har ikke været kendt i Danmark før end i 2017, hvorimod sølvfisk har været kendt lang tid tilbage.
Hvordan ser skægkræ ud?
Det nyligt immigrerede insekt kan blive op til to centimeter langt. Derudover har det lange antenner og tilhørende haletråde, der er lige så lange som kroppen. Det lille insekt ses ofte i større flokke, elsker varme og fugtige boliger og har en levetid på omkring syv år – og i løbet af dens lange liv kan den lægge omkring 150 æg.
Skægkræene er en ubehagelig og uvelkommen gæst.
Det er betydelig mere ubehageligt at få besøg i hjemmet af skægkræ end af sølvfisk. Skægkræene formerer sig nemlig i hobetal, og når de først er rykket ind – så kan de være meget svære at få bugt med.
Genen fra skægkræ er ret betydelig. De gør ikke nogen større skade, men i modsætning til sølvfisk spreder de sig rundt i huset, sætter sig bag reoler, skabe, under fodpaneler og går i vores madvarer.
Og mens problemer med sølvfisk som regel kan klares med en rengøring, er skægkræ langt sværere at behandle.
Hvor opholder skægkræ sig?
Skægkræ er glade for at opholde sig på varme, tørre og mørke steder som for eksempel under lister, i væggen, i små rum og i skabe. De har ingen fjender inden for hjemmets fire vægge, og husenes isolering hjælper dem med at gemme sig.
Skægkræ er nøjsomme og dygtige til at skjule sig. Udviklingsmæssigt har de en lang række stadier, og de kan være ganske små. Derfor kan de komme ind de mest fantastiske steder, og det kan være svært at vide, hvor de er.
Er skægkræ farlige for helse og bolig?
Til forskel fra sølvfisk kan skægkræ optræde i store antal, og samtidig trives de rigtig godt dér, hvor mennesker plejer at opholde sig. De er for eksempel svært glade for soveværelser og stuer.
Man kan ikke undgå dem, og derfor kan det føles invaderende eller ligefrem som psykisk terror, når de kravler og kryber rundt i huset.
Du skal dog ikke være bange for at væggene i din bolig falder sammen om tre år, eller at du bliver fysisk syg af de små kræ.
Skægkræ medfører ikke nogen direkte helsefare, og de gør ikke skade på din bolig. Det største problem ved dem er deres blotte tilstedeværelse, da de er ulækre. Det er for eksempel ikke sjovt at tage en bog ned fra reolen og se flere skægkræ falde ned omkring dig.
Generel forebyggelse mod SKÆGKRÆ og SØLVFISK:
Du kan selv gøre rigtig meget for at undgå disse ulækre insekter i din bolig. Her følger gode råd og retningslinjer fra diverse myndigheder og skadedyrseksperter:
Kilde: CityTox, Rentokil, Videnskab.dk og Bolius Boligadvokater.
Råd nr. 1 – RENGØRING:
Rengøring, rengøring og atter rengøring. ( Selv de mindste brødkrummer, der ligger på gulvet, er nem føde for disse insekter).
Råd nr. 2 – UDLUFTNING:
Udluftning af boligen er et andet vigtigt element. Varme og fugtig luft er et eldorado for disse insekter. Tjek at udluftningen virker i badeværelse og luft boligen ud i minimum 2 x 5-10 minutter hver dag.
Læs mere under Ventilation, hvor du finder 10 gode udluftningsråd til et sundt indeklima på dette link: http://damhushave.dk/?page_id=72
Råd nr. 3 – AFKALKNING OG AFLØB:
Afkalk din bruseniche minimum 2 gange om året (evt. flere gange hvis I er mange, der går i bad). Skægkræ og sølvfisk kan godt lide sæbe-rester og affald, som sætter sig i kalk og afløbsriste.
Rengør diverse afløb, hæld gerne en spand kogende vand i gulvafløbet og diverse andre afløb en gang om ugen. (Det skyller sæberester og andet affald ud).
Gode råd mod skægkræ:
Skægkræ er næsten umulig selv at udrydde, så vi foreslår du kontakter en skadedyrsekspert.
Kontakt evt. Thomas fra:
Citytox
Fagotvej 82
2730 Herlev
42 43 46 86 eller 88 63 86 86
http://www.citytox.com
Gode råd mod sølvfisk:
Sølvfisk er langt nemmere at udrydde, da de som regel kun forefindes i badeværelser og køkken. Her følger lidt gode råd:
1. Eddike i huller og sprækker
Hold sølvfiskene på afstand med eddike. Insekterne hader nemlig lugten, hvilket vil gøre at de holder sig væk.
Sådan gør du:
Hæld lidt eddike på en svamp eller klud. Påfør væsken langs sprækker og huller.
Obs! Pas på ikke at komme eddike på opløselige materialer
som kalksten, marmor osv.
2. Lavendel i rengøringen
Ligesom eddike, hader sølvfisk lugten af lavendel. Du kan derfor holde sølvfiskene på afstand ved at sprede duften af den smukke, lilla blomst i hjemmet.
Sådan gør du:
Bland nogle dråber af æterisk olie med lavendelduft i dit normale rengøringsmiddel. Rengør herefter hjemmet som du plejer.
3. Ris i skabe og skuffer
Sølvfisk elsker som sagt fugtige, lune miljøer. Du kan således anvende ukogte ris til at mindske fugten i udsatte områder af dit hjem, og dermed gøre disse steder mindre attraktive for sølvfiskene.
Sådan gør du:
Fyld en skål med ukogte, hvide ris.
Kom et tyndt stykke stof hen over den åbne skål og fastgør med en elastik eller et bånd.
Placer risskålen på badeværelset, i skabe og skuffer eller andre udsatte steder i hjemmet.
4. Kartoffel i en pose
Lav din egen sølvfisk-fælde med en kartoffel og en plastik pose.
Sådan gør du:
Skær en kartoffel over på midten og skær nogle riller i de to halve kartoffelstykker. Læg herefter kartoffelstykkerne i en pose.
Placer posen åben ved gulvet, hvor problemet er værst.
Sølvfiskene vil i løbet ad de næste døgn flokkes mod posen, da sølvfisk elsker stivelse, som er i kartoffelstykkerne.
5. Bagepulver og natron er gift for sølvfisk
Bagepulver og natron virker som gift på sølvfisk, da hævemidlerne kan få de små insekter til at svulme op, hvilket de dør af.
Sådan gør du:
Lav en blanding af 1 del sukker og enten 1 del bagepulver eller 1 del natron. Placer blandingen i et område af hjemmet, hvor problemet er værst.
6. Honning eller sirup som sølvfisk-fælde
Sølvfisk elsker ligeledes søde ting. Du kan derfor lokke sølvfiskene frem ved at lave en fælde med honning eller sirup.
Sådan gør du:
Tag et stykke bagepapir eller mellemlægspapir. Smør honning eller sirup ud over papiret. Placer papiret i et område af hjemmet, hvor problemet er værst.
Sølvfiskene vil sidde fast i honningen eller siruppen på papiret, hvorefter du kan smide papiret ud.
Bekæmpelse af sølvfisk og skægkræ kræver en aktiv
indsats i hverdagen, og en høj og rutinemæssig
rengøringsstandard.
KØB AF DIVERSE BEKÆMPELSESMIDLER:
Såfremt du ønsker at anvende mere professionelle bekæmpelsesmidler, så vil vi henvise til Skadedyrsshoppen i Herlev, hvor du kan købe diverse giftmidler, limfælder, m.v. (De er langt billigere end Matas, Bauhaus og Silvan)
Læs evt. mere på: http://www.skadedyrshop.dk
Adresse:
Skadedyrshop A/S
Romancevej 41
2730 Herlev
Tlf.: +45 44 94 50 55